Hudkræft

Forekomsten af hudkræft er stigende. En mulig årsag til det stigende antal tilfælde er uden tvivl overdreven soldyrkning, som mange mennesker glædes ved. Visse steder i verden spiller det tynde ozonlag og dermed den stærkere ultraviolette stråling en stor rolle. Efterfølgende gennemgås de tre mest almindelige typer hudkræft, begyndende med den mildeste kræfttype og sluttende med den alvorligste.

Basocellulært karcinom og spinocellulært karcinom
Årsag: Kumuleret UV-bestråling af huden er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i begge disse typer hudkræft. Begge typer rammer næsten udelukkende den hvide race. Ar efter brandsår og langvarige kroniske betændelsestilstande i kroniske sår kan efter en årrække føre til kræftudvikling, især spinocellulært karcinom.

Basocellulært karcinom
En langsom voksende hudkræft, der er i udvikling over måneder til år. Denne kræfttype vokser kun lokalt (i det pågældende område) og spreder sig meget sjældent til andre organer. Kræften begynder som et sår der ikke vil hele, evt. med væskedannelse. Ni ud af ti tilfælde af denne type er lokaliseret til hoved og hals, men findes også ved ørerne, nakke og på øvre del af brystet.

Behandling
Da denne type hudkræft kun vokser lokalt og ikke spreder sig behandles den på forskellige måder:

Kirurgisk fjernelse. Et kosmetisk tilfredsstillende resultat efter operation i ansigtet er betinget af kirurgens plastikkirurgiske viden. Operation med en sikkerhedsafstand til kræften udført af plastikkirurg resulterer i helbredelse hos 96-99 procent (observeret efter 5 år).
Curettage, hvor man skraber kræften af huden. Foretaget ved hudlæge, evt. suppleret med stråleterapi, helbredes 90-95 procent.
Strålebehandling, hvor der gives en lokaliseret bestråling af hudens øverste lag, helbreder 86-92 procent.
Ny behandling: Kan behandles med cremer der stimulerer immunforsvaret eller ødelægger de nye celler.

Spinocellulært karcinom
Et ikke helende sår eller en hudsvulst med sårdannelse og evt. blødning eller væsken. Tumor er ofte omgivet af rødme og fortykket hud, evt. skællende og af og til vorteagtig.

Også denne type er oftest lokaliseret til hoved og hals. Den udvikles over måneder eller år og kan sprede sig til underliggende væv og ud i muskler og knogler, evt. udenfor området.

Årsag:
Den vigtigste faktor er for meget sollys, både ude og i solarie.
Udsættelse for store mængder røntgenstråler i huden.
Arvæv, kronisk betændelse og infektioner giver også øget risiko for udvikling af spinocellulær kræft.

Behandlingen er kirurgisk fjernelse i en sikkerhedsafstand. Hvis man ikke kan fjernet svulsten ved operation, skal der efterfølgende gives strålebehandling.

Modermærkekræft (malignt melanom)
Modermærkekræft er den kræftform, der stiger mest med ca. 3-5%’s stigning i antal af nye tilfælde pr. år. I Danmark er der sket en 10-dobling af forekomsten de sidste 50 år. Antal nye tilfælde i år 2008 var 649 mænd og 830 kvinder. Modermærkekræft rammer også unge mennesker, 25% er under 40 år.
Over 80% af alle modermærkekræft tilfælde i Danmark behandles på plastikkirurgiske afdelinger med tilknytning til onkologiske (kræft) afdelinger. Denne centralisering er vigtig for behandling og udforskning af en kræftsygdom i hastig stigning.

Udefra kommende faktorer af betydning for sygdommen:
Den kraftige stigning i tilfælde af modermærkekræft vedrører kun den hvide race. Stigningen skyldes muligvis en ændring i livsstil, hvor lettere sommerpåklædning, flere udendørsaktiviteter, hyppige udenlandsrejser til varme lande og brug af solarium fører til større eksponering for ultraviolet lys. Solskoldning som barn formodes ligeledes at forøge risikoen for melanomudvikling.

“Indefra kommende” faktorer:
En kombination af rødt hår, lys hud med tendens til solskoldning og blå øjne udgør en forøget risiko. Især det røde hår er betydningsfuldt således at disse personer har en tre gange større risiko for modermærkekræftudvikling end personer med anden hårfarve. Personer med mange modermærker, f.eks. over 20, udvikler modermærkekræft tre gange hyppigere end de der har færre modermærker.

Vær opmærksom på følgende:
Hvis et modermærke ændrer størrelse, form og farve, er afgrænsningen mod omkringliggende hud ujævn, forekommer kløe eller evt. sårdannelse bør man søge læge. Farveændringerne kan være mange; mørkebrun, med lysere eller mørkere områder, sort, blå, grå eller med lyserød affarvning.

Modermærkekræftens vækst og spredning afhænger af dets tykkelse under huden. Prognosen er dårligere jo tykkere eller dybere modermærket er. Spredning sker til områdets lymfeknuder og siden til fjernere liggende væv.

Behandling:
De tidligere stadier af modermærkekræft med overfladisk spredning kan helbredes ved kirurgisk fjernelse. Ved mistanke, kan patienten henvises til hudlæge eller plastikkirurg. Ved begrundet mistanke om kræft, skal patienten henvises til nærmeste plastikkirurgiske afdeling. Patienten modtages i løbet af få dage.

I dag er 20% af melanomerne af den mest ondartede type ved diagnosetidspunktet. De er ikke særlig følsomme overfor cytostatisk behandling.

Ved spredning (metastaser) mangler vi effektiv medicinsk behandling. Kirurgi er hovedbehandling og bør indbefatte fjernelse af lymfeknuder (lymfeknude rømning). Det er usikkert, om strålebehandling har særlig effekt.

Man forebygger udvikling af modermærkekræft ved:
at undgå solskoldning både hos børn og voksne. Gør derfor flittigt brug af solbeskyttende creme med en høj faktor.
at undgå ukritisk brug af solarium.
at være opmærksom på ændringer i de modermærker du allerede har. Ved tvivl – søg læge!

Yderligere oplysninger:

www.sundhed.dk og www.rigshospitalet.dk